
Salgsnetværk
Når du har ansvar for salg og afsætning, ender mange beslutninger hos dig: Hvor skal vi vækste, hvilke markeder giver mest mening, hvad skal vi stoppe med, og hvordan skaber vi en stabil pipeline?
Salgsnetværket samler lokale virksomhedsledere fra forskellige brancher, så vi kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer om afsætningsstrategier. Vi lærer af hinandens succeser og fejltagelser, og vi bruger netværket til at udvikle vores virksomheder.
Hvem netværket er for
Salgsnetværket er relevant for dig, der arbejder med salg eller forretningsudvikling og gerne vil:
-
sparre med andre lokalområdet om afsætning, prioritering og salgsindsats
-
få nye perspektiver på markeder, segmenter og muligheder
-
blive skarpere på, hvad der skaber fremdrift i salgsarbejdet
-
hente inspiration på tværs af brancher og måder at gribe salg an

Sådan foregår netværket
Det er op til deltagerne at foreslå og prioritere, hvilke emner der skal drøftes, når vi mødes, men vi inviterer og står for hele den administrative del.
Det er hensigten, at vi på skift vil mødes hos de deltagende virksomheder, således at der også kan blive plads til en mere detaljeret gennemgang af de muligheder og udfordringer, som den enkelte leder står over for.
Hvad du typisk får med hjem fra et møde
-
konkrete idéer til din salgsindsats og afsætningsstrategi
-
sparring på egne cases i et fortroligt forum
-
input til prioritering: hvad skal du gøre mere af, mindre af, og stoppe med
-
netværk på tværs af lokale virksomheder, som du kan trække på i hverdagen
Spilleregler og forventninger
Netværket fungerer bedst, når vi kan dele erfaringer åbent, konkret og i et rum, hvor man kan spørge dumt uden at det ender som frokostsnak på hele egnen.
-
Fortrolighed: Det, der deles i netværket, bliver i netværket. Vi citerer ikke hinanden uden aftale.
-
Deltagelse: Du må gerne komme for at lytte, men du får mest ud af netværket, når du også byder ind med en case, et eksempel eller et spørgsmål.
-
Deltagerstyret indhold: Emnerne prioriteres af deltagerne, så møderne følger jeres behov og det, der faktisk presser sig på i hverdagen.
-
Værtskab på skift: Vi mødes hos hinanden, så vi får indblik i forskellige løsninger, arbejdsgange og virkeligheder, ikke kun det der plejer at virke.
Praktisk og pris
Pris for deltagelse pr. år:
-
Medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 1.000 kr. ekskl. moms
-
Ikke-medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd: 5.000 kr. ekskl. moms

