
Kallesoe Machinery
Prøv hele rejsen – og find din retning 🚀
Hos Kallesoe Machinery får du ikke bare et job. Du får lov til at opleve hele rejsen – fra idé til færdig maskine, der ender hos kunder over hele verden.
Vi er en projektvirksomhed, der udvikler og bygger maskiner til bæredygtigt byggeri. Det hele starter med en idé og et salg – og slutter med, at specialbyggede maskiner bliver sat op hos vores kunder. Maskinerne bliver tegnet, produceret og samlet hos os i Lem, før de sendes ud i verden. Og bagefter? Så hjælper vi selvfølgelig også med service, reparation og reservedele.
Kort sagt: du får indblik i hele maskinens liv

Lokalt fællesskab – global vibe 🌍
Kallesoe Machinery har rødder i Kallesoe-familien, som stadig er en del af ledelsen. Samtidig er vi ejet af den internationale koncern Dürr Group.
Det betyder, at du bliver en del af et lokalt team på ca. 100 medarbejdere – men også af en global virksomhed med over 16.000 ansatte.
Vi taler meget engelsk i hverdagen, både fordi vi har kollegaer fra mange forskellige lande, men også fordi vi er en del af en stor international koncern. Men bare rolig vi taler også dansk 😉
Hvad kan du egentlig blive hos Kallesoe? 🤔
Er du nysgerrig på uddannelsesvalg og fremtidige jobmuligheder? Så vil vi gerne hjælpe dig med at blive klogere.
Hos os er der plads til dig, uanset om du er til tal, design, software eller teknik. Du kan prøve kræfter med flere forskellige jobtyper og finde ud af, hvad der virkelig tænder din interesse.
Jobtyper du kan snuse til 🔧💻🎨
Du kan bl.a. få erfaring med:
• Lager & logistik
Modtage, sende og holde styr på varer – både digitalt og fysisk
• Montage
Samle maskiner og maskindele
• Industriteknik
Digital bearbejdning og produktion af komponenter
• Automatikteknik
Arbejde med el og software
• Teknisk dokumentation
Konstruktion og dokumentation af maskiner
• Kommunikation & Event
Stift bekendtskab med kommunikation på tværs af virksomheden hos blandt andet: HR, Marketing & Personaleforeningen
Et jobforløb, der passer til dig ✨
Vi sammensætter dit jobforløb ud fra dine interesser – sammen med dig.
Du kan få et job på 4, 6 eller 12 måneder, hvor du roterer mellem 2–4 forskellige jobtyper.
Det betyder, at du kan:
- afprøve dine interesser i praksis
- blive klogere på dine styrker
- finde ud af, hvad du kunne tænke dig at arbejde videre med
Alt det andet
Hos Kallesoe har vi en kantineordning, hvor vi dagligt har mulighed for at spise formiddagsmad og frokost. Der er også mulighed for at købe en cola, og der er tit kage!
Vores personaleforening arrangerer masser af sjove events og aktiviteter og det samme gør virksomheden, så der er gode chancer for at komme med til noget sjovt her, sammen med dine kollegaer.
👉 Er du nysgerrig? Så er Kallesoe Machinery et fedt sted at starte.
