PG Industri sparer 2000 timer om året

Hver uge læsser Per Grøn aluminiumsemner i sin varevogn og fragter dem til Norge. 5 millioner emner tager årligt turen fra Tarm til Norge.

Når det drejer sig om 5 millioner emner, betyder processen naturligvis en hel del – og mødet med Klaus Ørskov fra DAMRC betød, at Per Grøn i dag sparer 2000 timer om året på sin proces. Sagt med andre ord, så har han øget sin dækningsgrad med 5 procent.

Havde ikke de store forventninger
Da en konsulent fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd foreslog Per Grøn et møde med Klaus Ørskov fra DAMRC, forventede ejeren af PG Industri helt ærligt ikke noget af besøget.

”Men det viste sig jo at være en god idé. Klaus Ørskov kom forbi med to unge ingeniører, og så stod de ellers der en eftermiddag med deres computere og målte processen,” forklarer Per Grøn.

Per Grøns aluminiumsemner på en centimeter bliver udskåret af lange aluminiumsstænger, og efter besøget fra DAMRC lykkedes det at øge processen på langdrejeren fra 5000 til 8000 omdrejninger i minuttet. Omdrejninger, der altså i alt øger PG Industri dækningsgrad med 5 procent årligt.

Klar anbefaling
Tallene siger næsten sig selv, men som Per Grøn udtrykker det:
”Jeg er ikke så nervøs for at lade andre se på min produktion – for nogle gange er det bare et andet blik der skal til.”

Klaus Ørskov fra DAMRC kalder det ingeniørmagi:
”Man kommer langt med godt håndværk. Det har Per Grøn tydeligt bevist – men indimellem er det bare et lille drys ingeniørmagi, der skal drysses oveni for at skabe den helt store gevinst.”

Per Grøn, ejer af PG Industri, kan varmt anbefale et samarbejde med DAMRC

Ring til Susanne


Susanne Trip Nielsen

Erhvervskonsulent

Direkte: 99752609
Mobil: 21184745
E-mail: stn@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Tilmelding til nyhedsbrev