Vestjydsk Beslag

Medlem nr. 500

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har rundet medlemsvirksomhed nr. 500. Det er Vestjydsk Beslag, der er blevet medlem, da virksomheden ønsker at blive en del af det lokale netværk og få en større viden til at optimere virksomheden.

Ønske om at udvide netværk

Vestjydsk Beslag er en metalvirksomhed, der producerer specialbeslag og rendejern til blikkenslagere og grossister i Danmark. Virksomheden meldte sig ind i foreningen, da den gerne ville udvide sit netværk og få sparring til at udvikle virksomheden.

- Gennem medlemskabet føler vi os mere inkluderet i fællesskabet, fordi vi kommer til at kende virksomhederne i området bedre. Det kan både gavne os i forhold til at rekruttere nye medarbejdere, men også i forbindelse med at sparre og inspirere hinanden, så vi fortsat kan optimere vores arbejdsgange og -processer, fortæller direktør Mads Jørgensen og fortsætter:

- Erhvervsrådet er en stor organisation med et kæmpe netværk. Vi er en metalvirksomhed, men der er 499 andre virksomheder i netværket, som vi kan drage nytte af. Det giver os indsigt i mange forskellige brancher og inspirerer os til at gøre noget anderledes, så vi hele tiden udvikler virksomheden og gør den bedre.

Vestjydsk Beslag har kun været medlem af Erhvervsrådet i kort tid, men virksomheden føler sig velkommen og i trygge og kompetente hænder.

- Vi er blevet godt informeret om foreningen og det, de kan tilbyde os. De har været meget professionelle, hvilket betyder, at vi ikke er i tvivl om, at vi har truffet den rigtige beslutning. Erhvervsrådet har også været ude at se virksomheden, og de lytter til vores situation og mål for fremtiden. Vi føler allerede, at de kender og kan vejlede os – og opstår der udfordringer, er det dem, vi rådfører os med.

Energioptimering og foredrag

Som eksempler på de tilbud, Vestjydsk Beslag vil gøre brug af, kan nævnes foredrag og rådgivning om energioptimering.

- Gennem medlemskabet får vi rådgivning om, hvordan vi kan energioptimere vores virksomhed. Det kan gøre os klogere på vores arbejdsmetoder, men det kommer også til at kunne ses på bundlinjen, fortæller Mads Jørgensen og fortsætter:

- Samtidig holder Erhvervsrådet adskillige arrangementer, hvor vi hører om ting, som er oppe i tiden. For eksempel holder de et oplæg om hackerangreb. Det er måske ikke relevant for os i dag, men det kan det blive i fremtiden, og så er det godt at have viden om det.

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi som Erhvervsråd kan hjælpe, så læs mere her. Vi står klar til at guide dig og din virksomhed.

Ring til Susanne


Susanne Trip Nielsen

Susanne Trip Nielsen

Erhvervskonsulent

Direkte: 99752609
Mobil: 21184745
E-mail: stn@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev