Innovest

Om Erhvervsrådet

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er en selvstændig organisation for erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi er med til at udvikle kommunens vækst-, erhvervs- og fødevarepolitik og vi sidder med ved bordet, når der er møder med regionale og nationale politikere.

Gennem konkrete tiltag hjælper Erhvervsrådet lokale virksomheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra resten af Danmark og fra hele verden. Vi bidrager også til at skabe et trygt og inspirerende miljø for studerende i praktik, så de forhåbentligt bliver hængende, når de er færdiguddannede.

Vi tager en del af æren for, at Ringkøbing-Skjern Kommune er et af de mest erhvervsvenlige områder i Danmark.

Vi udfordrer dig

Alle Erhvervsrådets konsulenter er uddannet i at kunne give din virksomhed et 360° eftersyn. Alle medlemmer kan få et gratis besøg, hvor vi sammen identificerer virksomhedens muligheder og udfordringer og derefter lægger en plan for din virksomheds udvikling.

Er du iværksætter, eller overvejer du at blive det, kan Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd give personlig sparring og finde de rette mennesker, som kan hjælpe dig med at udvikle forretningen. Du kan også ringe og få konkret vejledning i markedsføringsloven og e-handel.

Det er kort sagt i alles interesse, at vi har et stærkt Erhvervsråd. Støt os, så vi kan støtte dig. Over 600 virksomheder er i dag medlem af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd - det kan du også blive.

Tag kontakt til os i dag - vi glæder os til at hjælpe dig på vej

Som jeres lokale erhvervsfremmeforening løfter vi fire overordnede opgaver:

Dialog med jer, om hvordan globale trends, nye teknologier eller gode eksempler kan udvikle jeres virksomhed.
Etablering af samarbejder igennem en håndholdt indsats.
Opsøgende formidling af services, tilskudsordninger og ydelser indenfor hele det danske erhvervsfremmesystem.
Bindeled mellem forvaltninger, byråd og erhvervsliv. Bl.a. igennem vores mange samarbejder, der skaber værdi for vores erhvervsliv.

Tag fat i os allerede i dag og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe netop jeres virksomhed.

Erhvervsrådets grønne vision

Vision for arbejde med bæredygtighed i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd ser fremad og drømmer om at gå forrest, når det handler om bæredygtighed.

Bæredygtighed skal være en integreret del af den måde, vi arbejder på - både internt og eksternt. Vi vil være det gode eksempel på, hvordan det at tænke og handle bæredygtigt harmonerer med erhverv, iværksætteri og uddannelse.

Sådan opnår vi drømmen

Vi arbejder aktivt på at mindske transportaftrykket gennem aftaler om møde-bundling og samkørsel. Vi arbejder for at reducere vores miljøaftryk på kloden gennem et aktivt fokus på at reducere mængden af print og optimering af affaldssortering. Vi vil ligeledes sætte fokus på genanvendelse af materialer - både i huset og når vi køber materialer eller produkter. Samtidig vil vi arbejde på, at den omkringliggende biodiversitet er sund og naturlig.

Men vi vil være endnu bedre!

Vi vil opsøge viden og lære og forstå, hvordan andre allerede gør en bæredygtig indsats - og tage dette til os i hverdagen.

Med en klar kommunikation og formidling af vores bæredygtige strategi vil vi gennem nuværende og kommende bæredygtige valg inspirere vores medlemmer på deres bæredygtige rejse og samtidig gøre os de nødvendige erfaringer for at kunne vejlede bedst muligt.

Vi rækker ud for at blive klogere.

Vi kommer til handling.

Vi fortæller om det.

69A5883

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren