Klyngeprojekt skaber gode resultater

Samarbejde med Rodin Genoff
I foråret 2016 fik virksomheder i Ringkøbing-Skjern kommune muligheden for at få et personligt besøg af en af verdens førende klyngeeksperter Rodin Genoff. Målet var at skabe vækst og udnytte virksomhedernes potentiale optimalt til gavn for virksomhederne, medarbejderne og erhvervsudviklingen i området. Der er blev afholdt workshops og samarbejdsprojekter mm. Mange virksomheder har fået åbnet nogle døre, de ikke anede eksisterede.
Se de flotte resultater af projektet her.
Selvom samarbejdet med Rodin nu er afsluttet, fortsætter erhvervskonsulenterne Susanne Trip Nielsen og Lars Korsgaard Jørgensen processen med flere af de involverede virksomheder. Dette udmønter sig i mødeaktiviteter ud fra fastlagte mødefrekvenser, henvisninger til eksterne organisationer og samarbejdspartnere med hovedfokus på fortsat at skabe vækst ud fra de nye ideer og perspektiver.


Samarbejde med DAMRC
Sambesøg med DAMRC med henblik på maskin- og procesoptimering er stadig en aktiv og betydelig del af klyngeprojektet. Effekten har en anslået fremtidig værdi for de involverede virksomheder, der ligger i beløbsrammen fra 200.000 kr. til helt op til en ekstra værdi på 2 mio. på et år for en virksomhed. Den samlede kontante besparelse for samarbejdet med DAMRC ligger over 1,7 millioner kr. med et fremtidigt potentiale, der for de fleste virksomheder er langt højere. Der er i indeværende år god interesse fra virksomhederne for besøg af erhvervsrådet sammen med DAMRC.


Netværksgruppe med fokus på salg
Der er i relation til klyngeprojektet, etableret en netværksgruppe med fokus på salg. Der er aktuelt 10 deltagende virksomheder. Der afholdes møde en gang pr. kvartal. Møderne afvikles på skift hos de deltagende virksomheder.

 

Få mere information, kontakt:  Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd

Erhvervskonsulent Susanne Trip Nielsen stn@rserhverv.dk - Tlf.: 99752609 / Mobil: 21184745 

Erhvervskonsulent Lars Korsgaard Jørgensen lkj@rserhverv.dk - Tlf: 9975 2605 /Mobil: 2118 4737

 

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her