Ringkøbing-Skjern er: Danmarks største arbejdsplads

En branding-indsats over tre år skal løfte kendskabet til vores stærke erhvervsliv og bidrage til øget tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. 

Det går rigtig godt i Ringkøbing-Skjerns erhvervsliv. Vi er vækstcentrum, eksperter i eksport og har særligt stærke kompetencer inden for energi, turisme, produktionsindustri samt landbrug og fødevarer. 

Alligevel har mange virksomheder svært ved at rekruttere de rigtige kandidater. Målgruppen af især faglærte og videreuddannede kender ikke til vores stærke karrieremuligheder og attraktive jobåbninger. 

Derfor har Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd bedt Publico Kommunikation hjælpe med strategien: Danmarks største arbejdsplads. Indsatsen skal brande erhvervslivet og overbevise målgrupperne om, at Ringkøbing-Skjern er næste skridt på deres karrierevej. 

Det vil vi dels gøre ved at fortælle de stærke historier om Ringkøbing Skjerns erhvervsliv online, i film, på sociale medier, til karrieremesser og i nyhedsmedier, dels ved at understøtte de enkelte virksomheders employer branding-indsats. 

Det er godt gang i forberedelserne af de forskellige tiltag, som bliver lanceret løbende hen over de kommende måneder. 

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her