Getimage

EU-taksonomi

Baggrund

I projektet ECSMV, som Ringkøbing-Skjern Kommune er lead på, indgår det at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at etablere grønne forretningsmodeller. Forretningsmodelsforståelsen tager i det projekt udgangspunkt i Osterweiler & Pigneurs model for Business Model Canvas, mens det grønne element måles med den danske Erhvervsstyrelses værktøj ”Bæredygtig Bundlinje”, der bygger på et projekt, som er udført ved Danmarks Tekniske Universitet.

Med projektet Grøn Taxonomi i Lokalerhvervsfremme vil vi gerne styrke og konkretisere forståelsen af en grøn forretningsmodel ved at lave en kobling mellem den nye, europæiske lovgivning om bæredygtig finansiering (sustainable finance) og Osterweiler & Pigneurs Business Model Canvas og dermed styrke grundlaget for rådgivning og vejledning.

Eksisterende viden

Den Grønne Taxonomi er vokset ud af lovgivningen om finansielle markeder. Den kobler derfor ind til finansierings- og regnskabslitteraturen, hvor Business Model Canvas måske kan ses som del af strategi- og ledelseslitteraturen.

Et centralt begreb i taxonomi-lovgivningen er begrebet ”økonomisk aktivitet”, som er et lavere analyseniveau end en virksomhed. En virksomhed kan således rumme flere økonomiske aktiviteter ifølge taxonomilovgivningen. Reguleringen rummer et detaljeret katalog over økonomiske aktiviteter, der beskriver specifikke parametre ift. bæredygtighed. For hvert parameter er der fastsat en parameterværdi, som kategoriserer, om aktiviteten giver et ”betydeligt bidrag” til bæredygtighed. Overholdes denne værdi, er aktiviteten ”grøn” efter denne lov. Desuden udvides der med en anden – højere – parameterværdi, som angiver, om der gøres ”betydelig skade” på bæredygtighed.  Aktiviteter, der ikke overholder denne, er blevet kaldt ”sorte”. Elproduktion på kul er nævnt som et eksempel på en sådan aktivitet med betydelig skade i forarbejderne. Økonomiske aktiviteter, der ligger mellem to parameterværdier, er måske ”hvide” – og altså hverken ”grønne” eller ”sorte”.

Ostervalders Business Model Canvas-model består af syv byggeblokke udover indtægtsstrømme og omkostningsstruktur. Begrebet ”Nøgleaktiviteter” er én af disse syv byggeblokke.

Som grundlag for at vejlede virksomheder om grønne forretningsmodeller, der vil kunne opnå ”grøn finansiering” som defineret i taxonomien, er det relevant at undersøge, hvordan taxonomiens begreb ”økonomisk aktivitet” passer sammen med ”nøgleaktiviteter” i Business model Canvas-modellen.

Videre er det relevant at undersøge, hvilke, om nogen, af de andre elementer i Business Model Canvas-modellen, der har betydning i forhold til, om en forretningsmodel overholder taxonomireguleringens kriterier.

Validering hos virkelige virksomheder

For at understøtte at koblingen mellem grøn taksonomi og forretningsmodel er anvendelig i praksis, indsamles der information fra en række virksomheder, blandt andet via strukturerede interviews ud fra en spørgeguide. Sektormæssigt tages der udgangspunkt i fremstilling og transport af byggematerialer. For at arbejde ud fra cirkulær økonomi er der også et fokus på brug af genbrugte materialer, herunder i værdikæder for forsyning hermed. Her er som et eksempel fem virksomheder, som ECSMV-projektet har samarbejdet med:

  • Rold Skov Savværk
  • Midtjysk Albyg
  • Eiler Thomsen Alufacader A/S
  • T.I. Vinderup Træindustri A/S
  • Marlon Tørmørtel A/S
  • DAN-ELEMENT A/S.

Bygninger og transport udgør en stor del af klimabelastningen fra ikke-kvotesektoren, og det er derfor meget relevant med en indsats i disse sektorer i arbejdet frem mod klimaneutralitet, som det ligger i Fit for 55, dk2020 og andre politiske initiativer.

Anvendelse af resultater

Den grønne taksonomi er et nyt område – ligesom området med klima og forretningsmodeller. De forskellige initiativer i den finansielle sektor er stadig et område, hvor forskellige initiativer i de sidste ti år i industrien ikke fuldt ud er reflekteret i forskningen i finansiering og ledelse. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være et vidensbidrag ift. denne litteratur i nærværende analyse.

Ift. ”managerial implications” er det et ønske, at denne viden skal formidles ud til virksomheder via rådgivning og vejledning. Hvordan dette kan gøres i et samspil mellem private konsulenter og offentlig erhvervsservice/företagsservice i de forskellige lande i KASK-området undersøges separat inden for GTLE-projektet, blandt andet ud fra erfaringer fra ECSMV-projektet.

 

GTLE - one pager

GTLE - analyserapport

ECSMV - afsluttende evaluering

BALTIC - round table - program

BALTIC - agenda og baggrundsbeskrivelse

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren