Innovest 2 (1)

Vi har fået mere end 500.000 kr. i støtte

Virksomheden Mil-tek har hovedsæde i Ulfborg og salgsafdelinger i 20 lande. Mil-tek leverer ballepressere, affaldspressere og komprimatorer til det meste af verden. Faktisk kommer 90 % af Mil-teks omsætning fra eksport. Derfor gjorde det ondt på virksomheden, da corona-pandemien gjorde sit indtog, og store dele af verden lukkede ned inden for få uger. Omsætningen styrtdykkede, men Kristian Skannerup, der er direktør og ejer af virksomheden, var hurtig til at afsøge mulighederne for at bruge nedgangen i produktionen til at sætte fart under udviklingen af virksomheden og produkterne.

Godt og tæt samarbejde med Erhvervsrådet

- Heldigvis har vi et godt og tæt samarbejde med Erhvervsrådet, og deres konsulenter hjalp os med at søge midler til to forskellige projekter, som begge har givet pote. Samlet set har vi fået mere end 500.000 kr. til at udvikle dels vores salg og distribution og dels et nyt produkt, fortæller Kristian Skannerup.

Mil-tek har fået tilført 150.000 kr. i støtte til øget digitalisering af virksomhedens salg og arbejdsgange samt 365.000 kr. til udviklingen af et nyt produkt.

- Inden for vores branche har vi brug for at få lavet en prototype af det nye produkt og få testet effekten, før vi kan gå i markedet med det. Det er blandt andet det, vi skal bruge midlerne til, siger Kristian Skannerup.

I den forbindelse har Mil-tek indledt et samarbejde med udviklingscentret DAMRC i Herning – et samarbejde, som Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd også var med til at etablere. Produktet, som endnu er en forretningshemmelighed, skal spille en vigtig rolle i den grønne omstilling og kan være med til at sikre Mil-teks succes langt ud i fremtiden.

Grønne ordninger sparer millioner tons CO2

- Vores affaldspressere betyder allerede i dag, at der kører færre lastbiler med affald på vejene, og at visse typer af affald nemmere kan genanvendes. Set over en periode på ti år sparer affaldspresserne fra Mil-tek samlet set verden for 2,5 millioner tons CO2 – og det nye produkt skal være med til at reducere CO2-udslippet yderligere, fortæller Kristian Skannerup og fortsætter:

- Vi har aldrig været gode til at søge om noget som helst, og jeg er sikker på, at vi heller ikke havde fået det gjort denne gang, hvis Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd ikke havde hjulpet os. Deres konsulenter er dygtige til at præsentere os for relevante muligheder og ordninger. Det har vi også oplevet tidligere.

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi som Erhvervsråd kan hjælpe, så læs mere her. Vi står klar til at guide dig og din virksomhed.

Direktør Kristian Skannerup fra Mil-tek har fået hjælp til at søge midler for mere end 500.000 kr.

Ring til Susanne


Susanne Trip Nielsen

Susanne Trip Nielsen

Erhvervskonsulent

Mobil: 21184745
E-mail: stn@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren