Banner Studiecenter (1)

Professionsbachelor i Skat

Uddan dig til Professionsbachelor i Skat i Studiecenteret, i samarbejde med VIA University College.

Kunne du tænke dig at arbejde med jura, regnskab, revision og økonomi? Så kan du vælge at læse til Professionsbachelor i Skat online og have din faste studieplads på Studiecenteret i Innovest i Skjern.

 

Om uddannelsen

Professionsbacheloruddannelsen i Skat tager 3,5 år, og er en uddannelse med en god blanding af teori og praksis. I de 3,5 år på studiet skal du igennem en række obligatoriske fag og flere valgfrie muligheder. Skat er en ny uddannelse, der retter sig mod arbejde i skatteforvaltninger, i landbrugsrådgivninger og i private virksomheder, der har behov for skattefaglig viden.

På uddannelsen får du kvalifikationer til blandt andet at kunne sikre rigtig beskatning og håndtere komplekse finansielle problemstillinger. 

 

Undervisningen

Undervisningen vil være tilrettelagt online for langt de fleste undervisningsgange. Onlineundervisningen vil synkront følge den fysiske undervisning på campus Herning ved hjælp af et Eagle eye, så I som online-studerende også har mulighed for at stille spørgsmål i undervisningen og deltage under opgaveløsning og -gennemgang. Ca. en gang i måneden vil der være et fysisk indkald på campus Herning.

Uddannelsens studievejledere vil være til rådighed fysisk i Studiecentret minimum en gang i måneden. Derudover vil der alle hverdage være mulighed for at kontakte dem på telefon, mail eller aftale online-samtale.

Som Ringkøbing-Skjern-studerende (RSK-studerende) skal du forvente at indgå i meget gruppearbejde, som også kan foregå online.
Som RSK-studerende skal du desuden være opmærksom på, at det kræver stor selvstændighed og struktur at tage en uddannelse online.

Læs mere om uddannelsens opbygning, fag mv. på: https://www.via.dk/uddannelser/professionsbachelor-i-skat

 

Ønsker du at søge ind på uddannelsen?

Så er det vigtigt, at du er opmærksom på at ansøge på optagelse.dk under Professionsbachelor i skat i Herning. Hvis du bliver optaget på uddannelsen, bedes du umiddelbart herefter give besked til uddannelsens studievejledere på skat@via.dk om, at du ønsker at være RSK-studerende på Studiecentret i Ringkøbing-Skjern.
Derefter skal du her på Studiecenter.dk anmode om en studieplads, så du bliver oprettet på vores brugerliste. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Studiecenter - Logo

Tilmelding til nyhedsbrev