Tag din uddannelse online
Onlinestudier
Overvejer du at studere online? Vi har samlet en liste med links til en række populære fjernstudie-uddannelser. Se dem her, og bliv inspireret.
Gratis studiemiljø i Ringkøbing-Skjern Kommune
Læser du på en videregående uddannelse, eller påtænker du at begynde på én? Hvis du bor i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan du som studerende benytte dig af Studiecenter Ringkøbing-Skjern, der er beliggende i Innovest.
Studiecentret er et unikt tilbud til lokale studerende, som er i gang med en videregående uddannelse. Har du brug for et sted at sidde, når du skal arbejde fokuseret eller deltage i onlineundervisning? Vi stiller rammer og redskaber til rådighed, så du får det bedst tænkelige udgangspunkt for at studere.
Og bedst af det hele? Det er gratis at benytte vores studiemiljø, og du får adgang til en lang række fordele, der kan hjælpe dig med at komme trygt og godt igennem din studietid.
Mangler du en studieplads, der byder på faste rammer og gode faciliteter? Vi kan tilbyde lige netop dét – og meget mere.
Med en studieplads hos os kan du nyde godt af følgende fordele:
Lyder det som noget for dig? Få en studieplads i Studiecentret her.
Vi tilbyder adgang til et optimalt studiemiljø, som giver dig de bedst tænkelige forudsætninger for at arbejde koncentreret og målrettet med dit studie. Du kan benytte alle vores faciliteter efter behov og bruge tilbuddet til at skabe struktur over dit studieliv.
I Studiecentret kan du have din faste base, mens du studerer. Studerende fra flere forskellige uddannelser benytter sig af tilbuddet, og du kan derfor forvente at blive en del af et fællesskab, der fagligt spænder bredt.
Du kan benytte vores faciliteter, hvad end du læser på et fuldtidsstudie eller tager en deltids- eller efteruddannelse – f.eks. på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet. Du kan bl.a. forvente at møde studerende fra markedsføringsøkonomuddannelsen, der holder til hos os.
Omdrejningspunktet er dog ikke udelukkende fagligt – det er også socialt. Du kan sammen med andre studerende sparre om alt fra opgaveskrivning til studievalg, men du har også mulighed for at møde nogen, du kan spise frokost med i løbet af dine studiedage.
Vil du vide mere om, hvad vi tilbyder? Bliv klogere på studiemiljøet og de fysiske rammer.
Studiecenter Ringkøbing-Skjern faciliterer kontakt mellem studerende og det lokale erhvervsliv. Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd stiller nemlig en MatchMaker til rådighed, hvis funktion er at matche studerende og lokale virksomheder.
Er du på udkig efter en praktikplads, et studiejob eller et samarbejde til en projektopgave? Vores MatchMaker kan hjælpe dig med at finde en virksomhed, der matcher dine ønsker, og som har brug for netop dine kompetencer. Dermed har du mulighed for at få en tæt relation til erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vi vil gerne bidrage til, at du får mest muligt ud af din studietid, så du bliver klædt godt på til din fremtidige karriere. Den tætte kontakt til kommunens erhvervsliv kan måske endda blive springbrættet til dit første job efter uddannelsen. Har du efter endt uddannelse ikke fundet drømmejobbet, er vores MatchMaker klar til at hjælpe dig.
En videregående uddannelse behøver ikke at foregå på en fysisk uddannelsesinstitution. Faktisk kan du i dag tage mange forskellige uddannelser online. Det er en stor fordel for dig, der ønsker at blive boende i kommunen eller har behov for fleksibilitet i din uddannelse.
Hvis du er interesseret i at starte på et onlinestudie, men har svært ved at finde rundt i junglen af udbud, kan du finde inspiration i vores liste over onlinestudier.
Det kan godt lade sig gøre at passe et onlinestudie hjemmefra, men med en studieplads hos os får du mulighed for at adskille dine studieaktiviteter fra andre daglige gøremål – og så kan du arbejde fokuseret og koncentrere dig om din uddannelse.
Så kan du kontakte vores uddannelseskonsulent:
Tina Sandra Ellingsgaard
Mobil: 31 97 28 70
Email: tina.ellingsgaard@rksk.dk
Tilmelding til nyhedsbrev