Ledelse (1)

STEP UP!

Udviklingsforløb for iværksættere og selvstændige

I september starter nyt udviklingsforløb for iværksættere og selvstændige op – forløbet er bygget op omkring 5 workshops og to 1:1 samtaler og faciliteres af Michele Lykke, vores iværksætterkonsulent.

Udviklingsforløbet består af 5 workshops - hver gang fra kl. 17.00 til 20.00 - og to 1:1 samtaler. Der er forplejning undervejs. Selve forløbet er bygget op omkring faglige indlæg, og øvelser med fokus på forretningsudvikling, videndeling, samt sparring omkring dine konkrete udfordringer, med afsæt i relevante værktøjer.

Hvem kan deltage

Enten står du lige overfor at starte egen virksomhed eller også har du været i gang i et års tid og vil gerne have mere fart på processen. Du brænder for at udvikle din virksomhed, og har mod på at flytte dig selv og din virksomhed gennem sparring og videndeling med andre lokale iværksættere.

Formål og udbytte

Formålet med forløbet er at give dig et rum, hvor du kan arbejde målrettet med din forretningsudvikling i et samspil med andre iværksættere. forløbet giver dig mulighed for at hente inspiration fra mange forskellige områder.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor du kan holde motivationen oppe, spejle dine udfordringer, din udvikling og fejre dine succeser i et lærerigt møde med andre iværksættere og selvstændige.

Forudsætninger for at deltage

Både deltagere med og uden CVR-nummer kan deltage i forløbet. Ligesom du kan arbejde med din virksomhed på fuldtid eller som en hobbyvirksomhed.

Du skal dog være seriøs omkring at ville udvikle din forretning, ligesom du har konkrete målsætninger for din virksomhed. Du skal være åben, ærlig og villig til at sætte egne erfaringer i spil. Dele ud af både dine succeser og dine fejl.

Pris og vilkår

  • Du betaler kr. 750 inkl. moms for at deltage i netværket
  • Beløbet dækker alle 5 mødegange og forplejning
  • Der fremsendes faktura efter første mødegang
  • Vi fremsender en mail med en reminder på hver workshop, fredagen før workshoppen
  • Hvis du er forhindret i at deltage i et møde, beder vi dig afmelde af hensyn til forplejning

Læs mere om programmet og tilmeld dig her.

Program

Onsdag den 7. september
Passion og Værdier – find dit WHY, HOW, WHAT

Onsdag den 21. september
Dine kunder - hvem er din ideelle kunde og hvilket problem løser du for din kunde?

Tirsdag den 11. oktober
Det bæredygtige koncept – Prissætning og omsætningsmål

1:1 Sparring – session 1 (uge 41)

Onsdag den 2. november
Få Salg og markedsføring til at hænge sammen - Uden salg, ingen virksomhed.

Onsdag den 9. november
Gameplan – kom ud over rampen og præsenter din plan.

1:1 sparring- session 2 (uge 46)

Underviser: Michele Lykke, Iværksætterkonsulent

Ring til Michele


Michele Lykke

Michele Lykke

Iværksætterkonsulent

Mobil: 30424962
E-mail: mil@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev