Lej En Kontorplads

Fantastisk vejledning

- Jeg flytter ikke!

Sådan siger egyptiske Hamdy Helaly, når man spørger ind til hans iværksætterbord i Innovest.

- Jeg kom til Danmark for to år siden med masser af knowhow og erfaring - både som journalist, oversætter og virksomhedsgrundlægger. Men jeg vidste ingenting om de danske forhold, virksomhedskulturen, skattereglerne osv. Uden kendskab til systemet er det ufatteligt svært at komme i gang. Den hjælp, jeg modtog fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, var fantastisk og fuldstændigt uundværlig.

Vokseværk

Hamdy har ingen planer om at forlade sit iværksætterbord. Det skulle da lige være til fordel for et større lokale, så der kan blive plads til flere medarbejdere, for i dag driver Hamdy en sund oversættelsesvirksomhed med vokseværk.

En præstation, der ifølge ham slet ikke havde været mulig, hvis det ikke havde været for Erhvervsrådet. Og ambitionen er ikke til at tage fejl af: Vækst. Meget gerne inden for rammerne af Innovest. Hamdy har allerede ansat en medarbejder - i øvrigt én, han har mødt i Innovest.

Lej en kontorplads

Hvis du er interesseret i at leje en plads i et kontorfællesskab omgivet af iværksættere, så læs mere her.

Tilmelding til nyhedsbrev