Baettr Header

Baettr

Vi er Baettr

Baettr er en stolt leverandør af støbte, maskinbearbejdede, overfladebehandlede og monterede komponenter til on- og offshore-vindmøller til den globale vindindustri.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder på tværs af værdikæden. Det gør vi, fordi vi stræber efter at integrere forsyningskæden for at reducere kompleksiteten, finde innovative løsninger og sænke de samlede omkostninger, fordi vi ønsker, at grøn energi bliver verdens mest tilgængelige, prisvenlige og foretrukne energikilde.

Engineering the Foundation for the Future Generations

Vi er en global virksomhed med 1.200 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker i Danmark, Tyskland, Sverige, Kina og Indien. Tilbage i 1985 blev virksomheden etableret i Lem som en del af Vestas, men siden 2013 har vi været selvstændige. I dag er vi 170 medarbejdere i Lem fordelt på vores hovedkontor og vores fabrik.

Baettr er på en vigtig bæredygtighedsrejse, som vi også er en anerkendt frontløber på. Vi udviser stor ansvarlighed i vores måde at drive forretning på i hele verden, herunder både vores økonomiske, sociale, ledelses- og miljømæssige aftryk. Vores mission er nemlig at skabe fundamentet for fremtidige generationer.

Karrierekurs

Som en del af Karrierekurs-programmet hos Baettr får du mulighed for at opleve vores Production Engineering & Quality-område, hvor du bl.a. vil supportere ved udarbejdelse af risikovurderinger på produktionsprocesser, analyse af eventuelle arbejdsulykker og Arbejdsmiljøudvalgsmøder. Derudover vil du få direkte hands-on erfaring med flytning af arbejdsinstruktioner over i ny template og opdateringer i vores kemibase.

Vi glæder os til at få dig med på holdet i 4 måneder. Du kan se frem til at blive en del af et fantastisk team med spændende opgaver i en virksomhed, hvor hverdagen aldrig bliver kedelig!

 

 

 

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren