Naturkraft Maria Kjaergaard 22-02-2019 1

Career Campus gjorde det nemt

Maria Kjærgaard flyttede ind på Career Campus den 1. august 2018, fordi hun fik en praktikplads hos Naturkraft i Ringkøbing. Efter praktikopholdet blev hun tilbudt ansættelse, og da var hun blevet så glad for sit værelse, at hun valgte at blive boende.

- Career Campus giver mulighed for hurtigt at etablere et bredt netværk, når man er tilflytter. Jeg kommer fra Aarhus, og havde jeg fundet en lejlighed i byen, tror jeg ikke, at jeg ville have haft overskud til at opsøge nye mennesker. I Career Campus er det nemt at socialisere sig. Vi har et fælles køkken, hvor folk snakker på kryds og tværs af alder, kultur og faglighed. Det er meget lærerigt, og jeg får indblik i forskellige menneskers liv og syn på verden, fortæller Maria Kjærgaard.

En af de største fordele ved at bo på Career Campus er, ifølge Maria Kjærgaard, at det hele kommer som en samlet pakke, hvilket har givet hende mere tid til at fokusere på sit arbejde.

- Det er nemt og bekvemt at flytte ind. Værelset er møbleret, og der er køkkenting, internet og mulighed for at gå i fitness og svømmehal. Der bliver sørget for alt, og opstår der udfordringer, kontakter man blot pedellen, som får styr på tingene. Det har givet mig ro og tid til at fokusere på mit arbejde og studie, og jeg tror ikke, at jeg ville have fået det samme udbytte, hvis ikke jeg havde haft mulighed for at bo her, siger Maria Kjærgaard.

Trygheden ved at have en sikker base har også givet Maria Kjærgaard et godt udgangspunkt for at opleve Ringkøbing.

- Jeg fik tid til at opleve og forelske mig i byen og de mennesker, der lever i den. Jeg har lyst til at slå rødder i Ringkøbing, og derfor vil jeg også anbefale andre at gøre brug af tilbuddet. Det er en fantastisk mulighed for at få et stort netværk og lære byen at kende.

 

Mød andre beboere på Career Campus her.

Ring til Majda


Majda Kadenic Overby

Majda Kadenic Overby

Iværksætterkoordinator

Direkte: 99752611
Mobil: 20418232
E-mail: maj@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev