Den 30. april starter et nyt iværksætternetværk op i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Hvert år bliver der opettet to iværksætternetværk, hvor du kan mødes med andre iværksættere og dele erfaringer. Netværket skal tilføre inspiration og ny viden til udvikling af din virksomhed.
Undersøgelser viser at, at et godt netværk er en vigtig faktor for en iværksætters succes. Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd giver dig mulighed for at indgå i et netværk med andre iværksættere med det formål at:
Skabe vækst gennem samarbejde, dialog og sparring
Dele dine udfordringer og succeser med andre iværksættere
Skabe nye relationer på tværs af brancher og kompetencer
Få uvildig sparring på dine planer og aktiviteter fra ligesindede
Få ny inspiration og viden
Deltag i Ringkøbing-Skjern Iværksætternetværk – et forløb over 5 mødegange
Ringkøbing-Skjern Iværksætternetværk er formet som en møderække på 5 møder á 3 timer, fordelt over 3 til 5 måneder. Møderne er professionelt faciliteret, og der er udover den vigtige erfaringsudveksling mellem deltagerne, også indlæg hvor du får tilført faglig viden.
Vi anbefaler at man deltager i alle mødegange, da det øger muligheden for at skabe tillid og fortrolighed imellem netværkets medlemmer. Vi vil rigtig gerne give jer lyst til at dele ud af både succes og fejlslagne tiltag, da man lærer meget af fejlene.
Møderne er åbne så man kan springe ind i netværket under forløbet.
Prisen for deltagelse i netværket er 625 kr. Beløbet dækker alle 5 mødegange.