ECSMV sparker den grønne omstilling igang

Kommunerne Ringkøbing-Skjern, Skive og Aarhus er gået sammen i et konsortie, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland til at blive mere energieffektive og anvende færre ressourcer.

Konsortiet har modtaget 20 mio. kroner fra Erhvervsstyrelsen, der sammen med med finansiering på yderligere 20 mio. kr. skal anvendes til energieffektiviseringstiltag i SMV’er, så de kan blive mere konkurrencedygtige.

I løbet af efteråret 2019 vil det blive muligt for virksomheder at søge det lokale erhvervsråd om tilskud til udarbejdelse af et energicheck eller en energiplan. Der vil samtidig blive oprettet en række lokale branchenetværk, der bl.a. vil fokusere på effektiv anvendelse af ressourcer og grønne forretningsplaner.

Projektstatus

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd arbejder i øjeblikket på en erhvervsindsats der skal fremme den grønne omstilling og gøre lokale virksomheder mere konkurrencedygtige. Det er hensigten at inviterer lokale virksomheder ind i grønne fokuserede branche -og interesse netværk omkring energi -og ressourceeffektivisering, uddannelse, fundraising og samarbejde.

Erhvervsrådet har tilknyttet erhvervskonsulent Lars Jørgensen til projektet. Lars har allerede stor erfaring fra GRO-projektet og vil nu også være erhvervsrådets koordinator på ECSMV.

Hvis du er interesseret i at vide mere om ECSMV og hvordan det kan komme i spil i din virksomhed, så tøv ikke med, at give Lars et kald på 9975 2605 eller send ham en mail på lkj@rserhverv.dk

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her