”Mange i min omgangskreds har peget på min evige tendens til at hjælpe som en svaghed, men jeg mener, det er en styrke.”

 
Starter op som selvstændig
Efter flere år med karriere i København – og mange erfaringer rigere inden for kommunikation og salg, besluttede Kirsten i juli 2018 at vende hjem til Ringkøbing-Skjern Kommune og starte op som iværksætter. Hun startede sit firma Råb Høyt, hvor hun tilbyder hjælp til opgaver inden for kommunikation og salg, som kunderne ikke selv kan nå i deres virksomhed. En personlig assistent for mindre virksomheder og iværksættere – for Kirsten holder af at hjælpe andre.

”Mange i min omgangskreds har peget på min evige tendens til at hjælpe som en svaghed, men jeg mener, det er en styrke.”
 
Iværksætterbord hos Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
I starten sad Kirsten hjemme, men fandt hurtig ud af at det ikke fungerede. Hun manglede et fællesskab og et sted, hvor der kunne være fuld fokus på virksomheden. Det kunne et iværksætterbord ved Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd give, og i oktober 2018 flyttede Kirsten ind. Nu – et halvt år efter – har Kirsten ikke fortrudt og anbefaler andre at få iværksætterbord hos Erhvervsrådet.

”Det er rart at være en del af et kontorfællesskab, her er altid sparring at hente og det er hyggeligt at mødes til frokost i kantinen med andre iværksættere. Det kan hurtigt være ensomt at være selv, men her får man en slags kollegaer.”
 
Business Brunch og netværk
Kirsten blev medlem af Erhvervsrådet i efteråret 2018 og deltager i mange af de kurser og arrangementer som bliver afholdt. Flere gange om året afholdes der Business Brunch med spændende oplægsholdere og mulighed for networking. Her deltager Kirsten ofte.

”Man kommer ofte i dialog med nye mennesker og har muligheden for at fortælle om sit firma og mulighed for at få nye kunder.”
Kirsten har netop deltaget i iværksætternetværk hos Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, hvor 12 andre også deltog.

”Jeg har fået god inspiration og udbygget mit netværk og kommet kontakt med nogle der kan hjælpe mig videre med emner jeg ønsker at arbejde med.”

Fremtiden ser lys ud for Råb Høyt, der pt. har ordrebogen booket frem til efteråret 2019.
 
For nærmere info om kontorplads, klik her.
Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her