Godt netværk styrker din virksomhed

MillPart er en maskinfabrik, der bearbejder hydraulikrelaterede produkter til bl.a. vindmølleindustrien. De har fokus på at bearbejde komponenter ud fra kundernes specifikke ønsker, og her er den rette kvalitet, pris og at kunne aflevere til aftalt tid vigtige faktorer. Derfor spiller produktionens effektivitet også en stor rolle for virksomheden.

Ønske om at optimere produktion
MillPart havde hertil et ønske om at optimere deres produktion, hvor Erhvervsrådet Ringkøbing Skjern hjalp dem med at skabe de rette kontakter.

- Vi havde nogle problemstillinger, som vi skulle bruge hjælp til at løse. Erhvervsrådet Ringkøbing Skjern hjalp os med at komme i kontakt med teknologicenteret DAMRC, der kunne hjælpe os videre. Ved at benytte Erhvervsrådet blev vi sat i kontakt med relevante samarbejdspartnere med det samme. Det gjorde, at vi hurtigere kunne komme i gang med at optimere vores produktion og virksomhed, fortæller CEO Niels Jørgen Nielsen.

Endnu mere konkurrencedygtige
Optimeringen af produktionen har resulteret i, at virksomheden nu kan producere deres produkter mere effektivt, hvilket gør dem mere konkurrencedygtige i deres branche. Samarbejdet har også medført, at MillPart har tilegnet sig ny viden og styrket deres selvforståelse af at være specialister inden for området.

- Forløbet har fungeret rigtig godt. DAMRC har faciliteret processen og forløbet på en optimal måde og det giver allerede nu gevinst på bundlinjen. Jeg vil klart anbefale andre at tage fat i Erhvervsrådet, hvis de også har brug for at få opbygget et relevant netværk. Det sparer både tid og ressourcer, og du får optimeret din virksomhed, hvilket i sidste ende skaber vækst, afslutter Niels Jørgen Nielsen.
 

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her