Om Erhvervsrådet

Ringkøbing Fjord Erhvervsåd er en medlemsbaseret privat forening, som i dag tæller mere end 330 lokale virksomheder som medlemmer. Vi stiller en lang række ydelser til rådighed for vores medlemmer og øvrige virksomheder i kommunen. Vi faciliterer en række netværk, som skaber vidensdeling og forretningsmuligheder for vores medlemmer. Vi inspirerer virksomhedsledere og klæder dem på med den seneste viden på en lang række områder. Vi bygger bro mellem iværksættere og virksomhed og over til en lang række af rådgivere og støttemuligheder.
Gennem vores tætte dialog med politikere lokalt, regionalt og nationalt påvirker vi beslutningsprocesser og klæder politikerne på til at træffe de rigtige beslutninger. Beslutninger som skal sikre at iværksættere i området har de bedst mulige betingelser for at starte deres virksomhed, og sikre de mere etablerede virksomheder de bedst mulige rammebetingelser til at drive deres virksomhed under. I Ringkøbing-Skjern området har vi sjældent fået tingene foræret, men gennem en lang tradition for at løfte i flok, har vi alligevel formået at skabe en udvikling som bliver bemærket landet over. Her har Erhvervsrådet ofte spillet en central rolle, og agter også at gøre det fremover. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre gennem en solid opbakning fra erhvervslivet til Erhvervsrådet.