Karina skal matche virksomheder og studerende

Udgivet d. 25. 09 2017

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har ansat Karina Winkler som tovholder på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

Karina skal matche virksomheder og studerende

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har ansat Karina Winkler som tovholder på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner i ind- og udland og lokale virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune i det tre-årige projekt Ny Viden. 

Karina Winkler har en baggrund fra LEGO og er uddannet professionsbachelor i international handel og marketing. Hendes primære opgave bliver at øge andelen af studerende, der er tilknyttet lokale virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.
 
- Flere undersøgelser peger på at en af de største barrierer for vores lokale virksomheder er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her er et samarbejde med en studerende et godt første skridt til at få ny viden ind i virksomheden og skabe relationer, der måske kan føre til en egentlig ansættelse på sigt, siger erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen.
 
Karina er ansat i det tre-årige projekt Ny Viden, der drives af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og er finansieret igennem Ringkøbing-Skjern Kommunes vækstpulje.

Du kan læse mere om, hvad hun kan hjælpe med, lige her

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her