Dit erhvervspolitiske talerør

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er en medlemsbaseret forening med opbakning fra mere end 400 lokale virksomheder. Vi arbejder aktivt for at løse erhvervsserviceopgaver for virksomheder i Ringkøbing-Skjern kommune og bidrager til at udvikle rammerne og mulighederne for områdets erhvervsliv.

Den konkurrencedygtige virksomhed, har i dag behov for den rigtige arbejdskraft, moderne infrastruktur og attraktive rammer med hensyn til bosætning, handel og kultur. Disse og mange andre faktorer, er alle rammevilkår som virksomhederne selv kan påvirke, ved at arbejde sammen.

Dit erhvervspolitiske talerør

Erhvervsrådet arbejder tæt sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune for at skabe lokale rammer for at udnytte globale muligheder. Der arbejdes målrettet med at forbedre virksomhedernes oplevelse af de lokale rammebetingelser. Der satses således på, at smidiggøre og kvalitetsudvikle virksomheders muligheder for at udvikle sig.

Ved at satse på lokale styrker søges skabt en erhvervsudvikling, hvor området bliver et element i virksomhedernes forretningsmodeller. Det får styrkepositionerne til at ”vokse” og skaber grobund for stabile klynger. Det bevirker også en erhvervsmæssig forankring, der stiller området bedre i globale krisetider.

Hvis du gerne vil vide mere om foreningsdelen, kan du finde Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds vedtægter her

 

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her