En professionel bestyrelse

Mange af de specielt små og mellemstore virksomheder, har i dag ikke en bestyrelse. Blandt dem der har, er en del sammensat af ejerens nærmeste familiemedlemmer. Det kan der være mange gode grunde til, men det er imidlertid også i disse virksomheder vigtigt hele tiden at spørge sig selv, om virksomhedens bestyrelse er sammensat rigtigt i forhold til virksomhedens aktuelle behov.

Det er vigtigt for alle parter, at bestyrelsen hele tiden er sammensat med de medlemmer, der sikrer virksomhedens fremtid bedst muligt, og at de fungerer professionelt, også når det er et familieforetagende.

Den professionelle bestyrelse er en god idé for de virksomheder, der har mulighed for og lyst til at vokse. Samtidig er det en betingelse, at ejeren ikke har noget imod at blive kigget over skulderen og få konstruktiv kritik fra eksterne folk, der vil komme tæt ind på livet af virksomheden.

Hos Erhvervsrådet kan vi hjælpe dig med at vurdere behovet for en mere professionel bestyrelse, og evt. præsentere dig for nogle potentielle kandidater.

Kontakt os og hør mere om mulighederne for en professionel bestyrelse

 

Få nyheder i din indbakke
Tilmelding til nyhedsbrev

Du kan læse mere om tilflytterjobordningen her